Adoption

Foreningen for Galgoer i Nød

Officiel medlemsorganisation af World Animal Protection

 

Gode råd for nye adoptanter.

(af: Foreningen for Galgoer i Nød)

Når man skal have sin første hund hjem fra Spanien, har man altid en masse spørgsmål.

Derfor har vi hér prøvet, at samle en masse forskellige råd og vejledninger.

Skulle dette ikke være fyldestgørende nok, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os…

 

 

Adoptionsprocedure.

 

Ved ønske om adoption skal der ske en henvendelse til den adoptionsansvarlige enten pr. telefon eller via mail.

Vi starter altid med en uddybende samtale og hvis der stadigvæk er et ønske om adoption, så vil foreningen efterfølgende foretage et hjemmebesøg. Det er yderst vigtigt, at en evt. adoption er meget gennemtænkt og derfor gør vi meget ud af selve processen op til den endelige adoption. Det vil være meget hårdt for en hund at skulle skifte hjem, når den endelig er faldet til i helt nye gode omgivelser, så det er yderst vigtigt for os, at et ønske om adoption virkelig er gennemtænkt på alle måder.

Betaling finder sted når hunden er blevet reserveret og vi beder alle nye ejere underskrive en overdragelseskontrakt ved modtagelse af hunden i lufthavnen.

 

Prisen for adoption:

Tæver og hanhunde kr. 3.600

Hvalpe kr. 2.600

 

Adoptionsprisen dækker omkostninger til: Kastration/Sterilisation(ikke hvalpe), blodprøver, chipmærkning, alle lovpligtige vacciner, EU-pas, hjemtransport til Kastrup, frikøb af hunden i Spanien, registrering i Dansk Hunderegister samt indeværende års medlemskab af foreningen(kan fravælges).

 

 

Vi gør opmærksom på at, at Galgoerne er yderst sociale og man har oplevet, at de som enehunde kan blive meget deprimerede. Galgoer formidles derfor fortrinsvis til hjem hvor der er hund i forvejen eller parvis.

Ønsker man en Galgo som skal bo alene, må man være forberedt på at det kun er ganske få hunde der kan vælges imellem. Denne procedure foregår i meget tæt samarbejde med vores kontaktpersoner i Spanien og kun hunde de vurderer egnede kan formidles som alenehunde.

 

Det er desuden ønskeligt at Galgoer har fri adgang til indhegnet have i forbindelse med bopælen.

Har man ingen have er det yderst vigtig, at man har mulighed for at besøge indhegnede hundeskove eller andre steder hvor Galgoen kan løbe frit, flere gange om ugen.

 

 

Bor du til leje skal der fremvises lejekontrakt eller erklæring fra udlejer hvorpå det står at der er tilladelse til at hold hund/hunde.

 

Registrering af din hund.

 

Din hund vil blive registreret i Dansk Hunderegister lige efter ankomsten(inkluderet i adoptionsprisen).

Det er også vigtigt at der bliver tegnet lovpligtige hundeansvarsforsikring,

så hunden er forsikret når den ankommer til Danmark.

Husk altid at give din hund halsbånd på med hundetegn(tag det helst med ved afhentning i lufthavnen),

især ved gåture eller hvis du transporterer den et andet sted hen.

 

 

 

Hjemkomsten.

 

Alle hunde er vaccinerede og har fået ormekur inden ankomst, men da de opholder sig sammen med mange andre hunde i Spanien, anbefaler vi, at man behandler for lopper ved hjemkomsten for en sikkerheds skyld.

Dette gøres bedst ved at give hunden en pipette i nakken, som bekæmper lopperne.

 

Ormebelastningen kan være ret stor på i de områder hundene kommer fra.

Derfor anbefales det stærkt, at hundene får ormekur for både spolorm og bændelorm ved ankomst.

 

I Spanien findes de såkaldte 3 Middelhavs-sygdomme: Leishmania, Filaria og Ehrlichia.

Læs mere her.

 

 

Vi gør desuden meget ud af at forklare om disse sygdomme i adoptionsprocessen.

 

Hunde der kommer til Danmark er allerede testet negative for disse sygdomme ved blodprøver i Spanien,

men inkubationstiden kan drille rigtig meget. Den kan faktisk vare helt op til 7 år, når det drejer sig om Leishmania.

Derfor beder vi alle adoptanter om at få gentaget Leishmania-testen, og kommer hundene fra Sydspanien,

også Filaria-testen 4-5 måneder efter hjemkomst - alt efter, hvornår på året hundene kommer til DK.

 

Adfærd.

 

Mange af hundene har aldrig været i et hjem.

Galgoerne bliver opdrættet i kenneler eller udhuse/huler og bliver trænet til at jage efter pelsede smådyr,

så man må for en sikkerheds skyld være varsom med deres første kontakt med katte.

Nogle hunde er gode til at være sammen med katte lige fra start af,

andre skal trænes lidt, mens nogle aldrig kan vænne sig til dem.

Hvis man har kat og gerne vil adoptere en hund fra Spanien, beder vi internatet om at lave en ”kattetest”.

Vi vil dog understrege, at miljøet på et internat er meget anderledes end i et almindeligt hjem.

Selv om en hund ikke på internatet udviser nogen interesse i en kat,

kan denne adfærd ændre sig når den ankommer til et nyt hjem.

 

En have skal indhegnes med et godt passende hegn – især ved adoption af Galgoer.

Galgoen kan springe højt, men er normalt alt for doven.

Efterlad IKKE hunden alene i haven de første dage, men gå med den i snor.

Den kan gå i panik ved de nye omgivelser og forsøge at stikke af.

Den skal først vide, at den skal søge sin ejer, hvis den bliver skræmt.

 

Lad dem ikke løbe frit i de første 3 måneder efter ankomst, eller indtil du er fuldstændig sikker på, at hunden vil komme tilbage til dig, når du kalder. Da galgoen er en udpræget jagthund, vil det helt klart være at foretrække,

kun at lufte den uden snor i godt indhegnede hundeskove. Man kan evt. have dem løs på stranden,

men her skal man være helt sikker på, at galgoen vil komme tilbage ved indkald.

Det er vigtigt, at det kun er på steder, hvor man er sikker på, at der ikke er råvildt og harer - og at man har frit udsyn.

De fleste galgoer har det med at lukke af/blive døve, hvis de f.eks. ser en hare/råvildt og vil instinktivt jage.

Galgoen kan på grund af dens hurtighed og udholdenhed, sagtens løbe en hare eller et rådyr op – netop derfor er det yderst vigtigt, at man tager dette meget alvorligt.

 

Galgoer behøver ikke kraftig motion. Af natur er de meget dovne, og det skal også tages i betragtning,

at de kan have skader i led, tæer og muskler og derfor blot bør have normal motion.

 

Galgoerne er meget intelligente, og for at disciplinere dem er et kontant ”NEJ” helt tilstrækkeligt.

 

Lær børn at respektere hundens ”privatliv”, specielt når den sover.

Hunden bør have sin egen bløde seng; et sted at trække sig tilbage fra børn og uro, hvor den ikke vil blive forstyrret.

Det kan f.eks. være en blød hundekurv med en gammel dyne eller tæpper (de elsker at bygge rede).

Galgoen er jo af statur meget slanke, så de behøver beskyttelse ved led osv. for at undgå hævelse og/eller liggesår.

Ligeledes er brug af dækken om vinteren nødvendigt på galgoer,

da de er meget tyndhårede og ikke har noget fedtlag at holde varmen ved.

Renlighedstræning skal udføres følsomt. Nogle vænner sig straks til, at gulvet er tabu, og at de må gå helt udenfor.

Andre behøver tålmodighed, forståelse, opmuntring og tid til at forstå denne nye rutine.

Ved ofte at tage hunden udenfor de første dage og rose den, når den forretter sin nødtørft kan måske være alt det, der er nødvendigt. Straf efter et ”uheld” indendørs tjener kun til at skræmme hunden og fremkalde forvirring, panik og flere ”uheld”. Hvis din hund herefter ofte har små “uheld” indenfor eller ofte beder om at komme ud,

så spørg din dyrlæge til råds, inden det antages at skyldes adfærds-problemer.

 

Da hunden meget hurtigt knytter sig til dens nye ejere, vil den følge én rundt i huset hele tiden i det første lange stykke tid. Den er bange for at man forlader den, så den igen er overladt til sig selv. Derfor kan man godt risikere, at den til at starte med, vil hyle lidt når man går hjemmefra. Derfor anbefales det, at man starter forsigtigt med under en ½ time væk hjemmefra - og trap så derefter op. Sørg for at hunden har noget godt at beskæftige sig med – såsom et godt tyggeben eller noget godt legetøj.

 

En hund bør ikke efterlades alene hjemme i mere end 4-5 timer, uden at blive luftet.

 

 

 

Foder.

 

Giv altid din hund foder af høj kvalitet, som du evt. kan væde let med lunkent vand.

Foder den 2-3 gange daglig og sørg altid for at have frisk drikkevand stående fremme.

De første uger kan det være en god idé at give hunden skånekost da den ikke før har været vant til meget næringsrigt foder. (Her kan vi anbefale "Intestinal" fra Royal Canin, som flere af os har haft meget fint resultat med).

Er hunden meget tynd, kan det være meget svært at fodre den op. Vi anbefaler derfor at blande ½ hvalpefoder og ½ normalkost, for på denne måde at give hunden det ekstra, den behøver.

Tilskud af olie er en god idé hvis hunden har en mat og skællende pels.

 

Det er meget vigtigt at give hunden ro i ½-1 time efter fodring, så man ikke risikerer en mavedrejning.

 

Hvis din hund er syg, og den hverken spiser eller drikker, så søg straks din dyrlæge for at undgå uoprettelig skade på de indre organer pga dehydrering.

 

Som retningslinie for, om hunden får tilstrækkelig med mad, bør man se på hunden.

Hoftebenene og ribbenene bør ikke stå ud. En vel fodret hund er en lykkeligere hund og roligere kammerat.

 

Hvis du er i tvivl om noget, så kontakt os endelig:

 

Tanya Suszkiewicz – 24634204

 

Lone Manly Madsen - 60160299

 

 

 

 

 

Vi har mange gange talt med mennesker, der spørger mht opdragelsen af galgoerne. Ja - hvordan forklarer man "opdragelsen" af en blanding mellem hund og kat - som er den nærmeste beskrivelse af en galgo?

Anita Folk, fra den tyske forening Windhunde sind Jagdhunde, og som gennem mange mange år har kæmpet for galgoerne, har netop skrevet dette nyhedsbrev og nedenunder dette kan I se, hvad hun skriver på sin hjemmeside.

 

 

Kære adoptivfamilier og mynde-venner

(af Anita Volk: august 2007)

 

I dag gælder det e vigtigt tema "Opdragelse af en mynde"

 

Gennem mit daglige arbejde med at finde et passende hjem til vores "kære", kommer jeg til at lære mange mennesker at kende. Nogle interesserede lever allerede med mynder og søger endnu en "skat". Det glæder mig naturligvis meget .. for så burde jeg egentlig kunne gå ud fra, at disse mennesker kender forskellen mellem mynder og andre racer.

 

Hører jeg da stolt ord som. "Min mynde er meget velopdragen, den kan SIDDE og DÆKKE på kommando og kan endog gå frit "PÅ PLADS" …." og/eller. "dette har vi al sammen lært på hunde-skolen" – så bliver jeg sørgmodig og bestemmer uden videre, at disse interesserede IKKE skal have en mynde fra WSJ (Windhunde sind Jagdhunde)

 

Rent bortset fra, at en mynde ikke gerne udfører hverken SIT eller PÅ PLADS eller lignende unødvendige befalinger, så er det en nedværdigelse for dens værdighed.

 

Sådanne mennesker får til gengæld kun hundens foragt – kun alt for forståeligt, når man ved hvorfra mynderne stammer og deres historie.

 

For menneske og mynde dagligt at leve harmonisk sammen, skal mynden kun lære en eneste "kommando", og det er sit NAVN. En værdsat og elsket mynde vil følge sit menneske gennem livet OGSÅ UDEN KOMMANDOER – men tværtimod GERNE!

 

Også I vil møde mynder. Skulle der derimellem være misforståede mynder, så bed deres ejer kaste et blik på min hjemmeside, og ganske særligt under rubrikken "WINDHUNDE"

 

www.windhunde-sind-jagdhunde.de/erziehung.htm

 

Og endnu en ting ligger mig på hjertet.

 

I samme anledning har jeg på det sidste hørt om en meget brugt metode. "nakke-rusken".

 

Mit negative svar herpå blev kommenteret med argumentet, at en hundemor ligeledes opdrager sine hvalpe ved at ruske

dem i nakken.

 

At ruske dem i nakken betyder: nu vil jeg slå dig ihjel!

 

Den, der rusker sin hund i nakken, bliver MED SIKKERHED opfattet som UVÆRDIGT MEDLEM AF FLOKKEN. Har man elsket ham for få minutter siden, skal han så nu slås ihjel? Følgen er, at din mynde ikke mere kan tage dig alvorligt, men betragter dig med mistro. Alt efter karakter MÅ han forsøge at overtage føringen (for at have en stærk leder er OGSÅ livsnødvendig for en mynde)

 

En hundemor "bærer" sine hvalpe i nakken fra punkt A til B (og meget blidt).

 

Irettesat bliver en hvalp – af sin mor – med et bid over næsen (ligeledes blidt!)

 

 

Fra hjemmesiden: Windhunde-sind-jagdhunde.de

 

Anita Volk – inkarneret tysk galgo-forkæmper -

"Opdragelse af en mynde"

 

Det lader til at være et uundgåeligt spørgsmål: "Kan man træne sin greyhound?"

 

Dette vil jeg besvare med et andet spørgsmål: "Bor du sammen med en kat , så du kan dele dit liv med en ven, som du kan "gø" ordre til hele tiden?"

 

Du vil aldrig få den samme lydighed som fra en Labrador, da Galgoen "tænker" over ordren og ikke vil "udføre" den, hvis den synes tåbelig. Den vil reagere med et forbavset udryk, der siger: "mener du det?".

 

Men selvfølgelig – du kan træne en Galgo – blot ikke på den samme måde og med de samme metoder som en "arbejds-hund".

 

Når det handler om at bo i huset, bestemmer du reglerne ved at rose det gode og skælde ud over det dårlige.

 

Hvis du udfører ovenstående konsekvent, men ikke hårdt eller brutalt, så vil galgoen acceptere dig som førerhund og rette sig efter reglerne.

 

I kontrast til andre racer har Galgoen tilbragt hele sit liv sammen med mennesker – som partner og ledsager. Galgoen er tilpasset til social sameksistens med mennesker.

 

Kontakt med andre hunde, specielt andre Galgoer, er meget vigtig – hvis du har en hvalp er det meget vigtigt, at den tilbringer tid med andre hvalpe, så den lærer den sociale opførsel i en gruppe af hunde.

 

Men, bild dig nu endelig ikke ind, at du kan træne en Galgo på samme måde, som du træner en Schæfer – det dur simpelt hen ikke med en Galgo.

 

At få et diplom i almindelig hundetræning lyder godt – men behøver du virkelig det diplom?

 

Jeg kan forsikre dig, at Galgoen vil følge dig i normale daglige situationer, næsten lige så net og fint som en trænet Schæfer.

 

Med de vestlige racer – specielt dem, der er krydset med andre racer (f.eks. Mastiffs og Terrier), som f.eks. den Irske Ulvehund, Whippet og måske Hjortehunden, kan sådan en "skolegårds-træning" bedre lykkes.

 

Hvem som helst der tror, at et lydigheds-diplom kan udviske jagtinstinktet hos en Galgo, gør en skæbnesvanger fejl. En Galgo, der løber frit i skoven, kan ikke kontrolleres med ren lydigheds-træning.

 

Mennesket har trænet Galgoens jagtinstinkt gennem århundrede, så det nu ligger dybt forankret i dens gener – man kan ikke ændre genetisk prægede vaner med træning.

 

Der er også krav til dig som ejer:

 

Du bliver nødt til at lære at se på naturen på en anderledes måde – du bliver nødt til at forudse hvilken fare, der måske kan springe ud af en busk i form af en hjort eller blot uoverskueligt terræn – hvis du vil "gå løs" med din galgo.

 

Den eneste chance, du har for at have kontrol over din Galgo i disse situationer, er at se "faren", før din Galgo ser den.

 

Hvis du virkelig vil gøre din Galgo glad, så gå ikke på hundeskole men lad den løbe uforpligtende på en væddeløbsbane. (og her vil vi i Danmark gerne tilføje: på indhegnede arealer, hvor det er tilladt at have løse hunde)

 

Facit:

•For at arbejde med de "sædvanlige" hunderacer, er det nødvendigt at forlange lydighed af hunden.

•Galgoens arbejde består i at komme udenfor ejerens rækkevidde og derved jage selvstændigt – dette er hans måde at jage (arbejde) på.

 

Galgoer er jagthunde.

 

 

Ovenstående er oversat efter bedste "evne", og der tages forbehold for eventuelle små fejl.

I nyhedsbrevet kan man, om man måtte ønske dette, klikke sig ind på den "originale" tyske version.

Copyright © 2015 - Foreningen for Galgoer i Nød

Indholdet på denne web-site er beskyttet af copyright, og kan kun kopieres eller distribueres via video, print eller internet med tilladelse af dets ejer.

For mere information kontakt: lone@galgo-sos.dk